Knabstrup har altid anvendt sit eget ler til brænding af mur- og tagsten. Deraf bl.a. navnet Teglovnsskoven. I anden halvdel af 1800-tallet kom der gang i industriel produktion af tegl. Teglværket blev en af egnens største arbejdspladser; derved opstod stationsbyen Knabstrup mellem Bakkerup og Vented.
I perioden 1915 til 1933 måtte familien Lunn afhænde Dyrehavegård, Dortheaslyst, Knabstrup Vandmølle, Frederikshøj, Sdr. Jernløse Kirke, Søstrup Kirke og 17 hektar skov. De samlede ejendomme skrumpede på den måde fra et areal på knapt 1000 hektar til hovedgårdens nuværende 485 hektar.
I 1932 omdannede ejendommen til et A/S og aktierne blev lagt ind i en erhvervsdrivende fond.
A/S Knabstrup Gods drives i dag med bortforpagtet landbrug, medens skoven drives af godset selv.
Jagten har siden 1920erne været udlejet til et jagtkonsortium. Desuden er der ni udlejningshuse under godset.
Hovedbygningen anvendes i dag af medlemmer af slægtsforeningen Lunn Samfundet til alskens arrangementer.